Arbejdssteder
Abel & Cathrine - Akut overnatningssted i Odense

Egeparken 56, 1.sal
5240 Odense NØ
Tlf. 66 10 25 24
E-mail: a-c@ungdommens-vel.dk
Bostøttere: Vinothini og Freya
Abel & Cathrine er et støtte- og botilbud til unge, der står i en akut krisesituation og har brug for en midlertidig placering, som alternativ til ikke at kunne bo derhjemme, eller til at leve på "gaden" med overnatning tilfældige "steder".
Abel og Cathrine er indrettet med køkken-alrum, toiletter, badefaciliteter og egne værelser. Stedet har til huse på 1. salen af en stor daginstitution, som er beliggende i et stort boligområde i Odense.
Værdigrundlag
- At hvert enkelt barn - ung er unikt og har krav på at få netop den omsorg, kærlighed, opmærksomhed, kontakt, opdragelse, der er afgørende for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed.
- At hvert barn - ung har ret til og krav på kontinuitet og stabilitet i sit liv, da dette ligeledes er afgørende for et værdigt liv.
Målgruppe
Målgruppen er unge i alderen 15-18 år, som socialforvaltningen bliver bekendt med, fordi de enten aktuelt ikke kan bo hjemme, på baggrund af familemæssige opbrud og kriser, eller fordi den eventuelt allerede etablerede foranstaltning ikke var den rette for den unge.
Pædagogisk sigte
Hensigten med stedet er at møde de unge i deres krise, der hvor de er med henblik på at de har en seng at sove i, får mad, deltager i almindelige daglige gøremål, får omsorg og hjertevarme, støtte og motivere dem til at se muligheder og til at (gen)etablere kontakten til forældre, sagsbehandlere, skole, arbejde samt øvrige netværk. Desuden er sigtet at socialforvaltningen under den unges ophold laver undersøgelse, vurdering og beslutning om et egnet og relevant tilbud til den unge.
Pædagogisk kendetegn/metode
Grundlaget er, på et medmenneskeligt og fagligt grundlag, at støtte og motivere de unge til at indgå i en kontakt med relevante personer og systemer, som på sigt kan hjælpe dem med at få et fundament til nogle livs- og levevilkår der sikrer dem en bedre hverdag og et bedre liv. Et vigtigt element til dette vil være at styrke deres selvværd og selvtillid, samt arbejde med at give dem redskaber til at indgå i udviklende, givende og respektfulde relationer til andre mennesker. Sammen med de unge bor der to koordinatorer (bostøttere), som i det daglige støtter, vejleder, rådgiver og lever et dagligt liv sammen med dem. Socialforvaltningen forestår samtidig med opholdet undersøgelser og vurderinger i forhold til at etablere en foranstaltning der matcher den unges behov. De unge følger deres normale skole og/eller beskæftigelse i det omfang, de er tilknyttet en skole, arbejde eller andet.
Samarbejde
Samarbejdet med forældre og andre relevante partnere forestås af socialforvaltningen eller de faglige personer der er tilknyttet fra Odense Kommune - se nærmere under organisation.
Visitation
Socialforvaltningen eller den Sociale Døgnvagt henviser unge. Dette sker via de faglige personer der er tilknyttet Odense Kommune.
Organisation
Det akutte overnatningssted er et samarbejdsprojekt imellem Odense Kommune og Ungdommens Vel. Ungdommens Vel forestår bostøttedelen og dagligdagen og Odense Kommune forestår henvisningen/visitationen og den faglige sparring til koordinatorerne i dagligdagen.
Personlig kontakt
Fandt du ikke, hvad du ønskede eller ønsker du personlig rådgivning eller kontakt, kan henvendelse ske til generalsekretær Peter Grevsen tlf. 4060 0464.
Ungdommens Vel - Krügersvej 70 B - 7000 Fredericia - tlf. 76 300 400 - fax. - 76 308 309 info@ungdommens-vel.dk


