Arbejdssteder
Børne- og familiehjemmet Bakkevej
Bakkevej 20 B
8783 Hornsyld
Tlf: 7683 3150
Fax: 7674 6082
E-mail: bakkevej@hedensted.dk
Formand: Lili Østergård
Forstander: Bjarne Jensen
Børne- og Familiehjemmet Bakkevejen er en døgninstitution som har et børnehus og et familiehus. Familiehuset har sin egen portalside.
Børnehuset modtager børn under og i skolealderen, som forventelig har et længerevarende anbringelsesbehov.
Bakkevejen er beliggende i en nyopført bygning i en mindre by, hvor der er skole og fritidsmuligheder. Læs mere på www.Bakkevejen.dk
Værdigrundlag
Værdigrundlaget er at udføre et behandlingsarbejde med en ydmyghed og respekt for det enkelte barns integritet. En ydmyghed og respekt der udmøntes i konkrete handlinger, hvor det enkelte barn er unikt og ydes omsorg, kærlighed, opmærksomhed, kontakt, beskyttelse, kontinuitet, stabilitet og forudsigelighed. Det enkelte barn har ret til at kunne vise følelser, blive set, blive hørt, blive forstået og have ansvar afpasset til udviklingstrin og parathed. Det enkelte barn har ret til en hjælp der styrker selvværd og barnet styrkes i forståelsen af sin familiære situation. Det enkelte barn har ret og krav på at få hjælp til bearbejdning af tidligere traumer.
Målgruppe
Målgruppen er børn i alderen 3 – 11 år der har været udsat for omsorgsvigt og seksuelle krænkelser i et omfang der kræver et længerevarende behandlingsforløb.
Pædagogisk sigte
Intentionen med Børnehuset er at tilbyde et behandlingsforløb med tætte og forudsigelige rammer med få voksne og børn, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barn. Dette sker i en dagligdag med høj grad af struktur, forudsigelighed og stabilitet.
Pædagogisk kendetegn/metode
Det pædagogiske arbejde på Bakkevejen tager udgangspunkt i den betydning de voksne har for at børn kommer i en positiv udvikling. Derfor til byder Bakkevejen voksne
• der kan øve barnet i sociale spilleregler og guide barnet i de mest almindelige hverdagssituationer, og som ikke forventer at barnet selv kan generalisere fra en situation til en anden
• der kan støtte barnet i at tage hensyn til andre
• der kan støtte barnet i at kunne udsætte behov og tolerere frustrationer
• der er opmærksomme på barnets sproglige udvikling
• der er i stand til at holde af og give omsorg til det enkelte barn
• der er stand til at holde fast i krav, og som ikke går ind i magtkampe med barnet
• der kan støtte det enkelte barn i at skabe sociale kontakter og relationer udenfor institutionen.
Intern skole
Der er ikke intern skole på Bakkevejen. Børnene går i skole i den kommunale skole, som der er et tæt samarbejde med for at sikre at børnene får så god en skolegang som muligt.
Samarbejde
Bakkevejen er af den overbevisning at det er vigtigt for børnenes udvikling at der er et godt samarbejde med forældrene, hvorfor forældrene inddrages mest muligt. Vi taler med forældrene om de ting som er relevante for det enkelte barn, fx hvilken aktivitet det vil være godt for barnet at gå til og hvad deres holdning er til dette. Vi besøger også forældrene i deres hjem både med og uden børn.
Visitation/henvisning
Visitationen forgår i samarbejde med Hedensted kommune.
Organisation
Børne- og Familiehjemmet Bakkevej er en selvejende institution som er tilknyttet Ungdommens Vel. Der er overenskomst med Vejle Amt og institutionen er hovedsageligt et tilbud til kommunerne i Vejle Amt.
Pris
Den månedlige betaling udgør kr. 50.340,00. I prisen indgår det pædagogiske arbejde og psykologiske behandlingsarbejde samt kost og logi, lommepenge og fritidsaktiviteter.
Tillægsydelser
Skal der foretages egentligt psykologisk undersøgelse, laves der individuel prisaftale om dette.
Personlig kontakt
Fandt du ikke, hvad du ønskede eller ønsker du personlig rådgivning eller kontakt, kan henvendelse ske til forstander Bjarne Jensen, tlf.: 7683 3150.
Ungdommens Vel - Krügersvej 70 B - 7000 Fredericia - tlf. 76 300 400 - fax. - 76 308 309 info@ungdommens-vel.dk


