Birkelund - på vej!

• Præsentation
• Konstaterede problemstillinger
• FormÃ¥l
• MÃ¥lgruppe
• Indhold
• Organisatoriske rammer og samarbejdsparter
• Tidsramme

Præsentation
Birkelund er en nærmiljøinstitution med en tilknyttet møbelfabrik beliggende i udkanten af Odense.

Institutionen hører til Ungdommens Vel – KFUM og KFUK´s børne- og ungdomsforsorg, og har driftsoverenskomst med Fyns Amt, hvorfra vi modtager 18 børn/unge i den skolepligtige alder.

Vi forsøger at give Birkelunds elever håb, mod på livet og et positivt livssyn. Den enkelte elev skal bevidstgøres om egen værdi, egne behov og muligheder. Eleverne bliver trænede i at indgå i sociale relationer, tage ansvar for sig selv og sine handlinger og vise respekt for andre.

Møbelfabrikken giver os mulighed for at skabe en meningsfyldt, realistisk arbejdsdag, der kan danne base for et kommende erhvervsliv.

For Birkelunds personale tilstræber vi et engagerende og udviklende miljø, hvor den åbne dialog er i centrum, og de forskellige ressourcer bruges optimalt, så vi er kvalificerede til at løse kendte og nye opgaver.

Konstaterede problemstillinger
Vi er på vej ind i et samfund, der vil være karakteriseret af hurtig forandring og store strukturelle forskydninger. Den samfundsmæssige udvikling bliver mere og mere individuel uden fælles sigte. Det moderne samfund vil præges at et højt niveau af usikkerhed og uforudsigelighed. Tilstedeværelsen af objektive 'facts' er begrænset og kan ikke i tilstrækkelig grad pege på den rigtige samfundsmæssige retning. Derfor bliver evnen til omstilling, fleksibilitet, kreativitet og opdatering af viden en betydelig kompetence i det moderne samfund.

De grundlæggende menneskelige kvaliteter, værdier og færdigheder bliver afgørende for, hvordan ikke mindst risikobarnet klarer sig.

Risikobarnet skal lære at kunne forvente det uventede samtidig med, at det skal kunne være i en læreproces med andre under bevægelse og forandring. En læreproces, der kan blive til hvad som helst. Det stiller krav om en eksperimenterende form for pædagogik og om børns selvværd/selvtillid.

Birkelund blev for 15 år siden etableret som nærmiljøinstitution, hvor børnene og de unge gik i almindelig skole, havde arbejde i lokalområdet og deltog i fritidsaktiviteter.

Men de børn vi modtager i dag er meget anderledes end tidligere. De er så emotionelt skadede på grund af omsorgssvigt, at vi ikke kan nå ind til dem, vi har svært ved at opbygge brugbare relationer og kommer ofte sprogligt til kort i konfliktsituationer.

Børnene og de unge kan ikke bruge nærmiljøet på den måde, som det var intentionen for 15 år siden, hvorfor en del af børnene undervises på Birkelund.

Vi fik i 1997 tilknyttet en psykolog, hvilket har styrket vores indsats, men også medført, at der bliver visiteret børn og unge med langt mere komplekse problemstillinger til Birkelund end institutionen er gearet til.

Vi står således overfor udfordringen: Hvordan får vi udviklet Birkelund – således at nærmiljøinstitutions-tanken, som vi finder er garant for børnene og de unges integration i normalsamfundet, bliver tilpasset samfundets udvikling, og hvordan får vi samtidig udviklet en pædagogik, der sikrer, at børnene og de unge kan gøre brug af nærmiljøets tilbud og blive vel integreret i skole, arbejde og fritidsliv, og opnå et liv med en god livskvalitet ?

Formål
At skabe en tidssvarende nærmiljøinstitution i samarbejde med børnene og de unge, medarbejderne, lokalmiljøet og Birkelunds øvrige samarbejdspartnere.

MÃ¥lgruppe
Birkelunds elever – 18 børn og unge fra 3-18 år.

Indhold
1. Ny struktur

Kommunikation/information
Birkelund har brug for at udvikle et nyt overskueligt system for opsamling af observationer/iagttagelser, dagbogsnotater, rapportskrivning m.v., der kan være med til at forbedre den interne kommunikation og informationsformidling.

Kvalitetssikring – udvikling af evalueringsmetode
Vi ønsker ved visitationen at arbejde tværfagligt med mål og handleplan sammen med eleven, forældrene, skolen, sagsbehandler og personalet, og løbende evaluerede opnåede resultater i forhold til de opstillede mål.

Udvikling af kontakterne til nærmiljøet – skolerne, uddannelsesstederne, fritidsaktiviteterne, arbejdspladserne m.v.

Der skal iværksættes en ekstraordinær indsats, således at børnene på sigt kan blive integreret i lokalmiljøet. Medarbejderne skal tage 'den unge i hånden' og være problemknuser (rådgiver/vejleder/informationsgiver) i forhold til både eleven og skolen/fritidsaktiviteten/arbejdspladsen. Lokalområdet skal også geares til at modtage Birkelunds målgruppe.

Møbelfabrikken – en velfungerende enhed, som kan styrkes ved at tage udefrakommende unge i f.eks. praktik.

En organisation, der kan iværksætte projektorienterede oplevelsesforløb (se næste afsnit)
Vi forestiller os at afsætte personaleressourcer, der i en ny organisationsplan kan arbejde med projektorienterede oplevelsesforløb i tværfaglige teams.

2. Projektorienterede oplevelsesforløb

Vi finder, at det daglige arbejde på afdelingerne er meget væsentligt. Det er her, 'opdragelsen', den almene dannelse og det, at lære børnene og de unge at indgå i sociale sammenhænge, sker. For at få dette arbejde til at fungere bedre, ønsker vi at iværksætte projektorienterede oplevelsesforløb, således at der arbejdes med individuelle- og gruppe forløb for vores målgruppe. Målgruppen kan deles i to grupper, hvoraf den ene består af udadreagerende børn og unge, og den anden af stille og indadvendte. Projektorienterde arbejdsmetoder vil tilgodese de udadreagerendes behov for meget aktivitetsprægede projektforløb, og give de stille og indadvendte mulighed for få den ro og fred i særlige projektforløb, som de har brug for.
Pædagogisk metode: For at kunne opkvalificere børnene og de unge til at blive integreret i nærmiljøet både nu og på sigt, må vi udvikle en pædagogisk metode, der sætter fokus på skabelse af menneskelige relationer, og styrker børnene og de unges selvværdsfølelse og selvtillid.

Vi må arbejde med en følelsesmæssig konsolidering, der er forudsætning for, at børnene og de unge kan modtage/give, og indgå i konstruktive relationer/ læreprocesser. Et barn, der er aktiv og engageret, oplever, lærer og knytter kontakter. Og børnenes sprog udvikles via handlinger og erfaringer.

Projektorienterede oplevelsesforløb: Vi vil derfor basere den pædagogiske metode på projektorienterede oplevelsesforløb, hvor der skabes mulighed for at afprøve praktiske forløb.

Et projekt skal indeholde: Afhængighedssituationer, hvor børnene og medarbejderne er åbenbart afhængige af den enkeltes indsats, faste opgaver i et gensidigt forpligtende ansvar, fysiske, sociale og/eller mentale udfordringer, undervisning i almene fag (på utraditionel vis) og succesoplevelser ! Antallet af projektforløb pr. år vil afhænge af evalueringen, og børnene og de unges udvikling.

Temaer for projektforløbene kunne være: Arrangement af en sportsdag (for alle foreninger i lokalområdet), stamtavler, en uge på vandet, kend din by/dit land, Tænk Grønt, vikingetiden osv., osv.

Fordelen ved projektorienterede forløb er, at børnene og medarbejderne får mulighed for at opleve hinanden på helt andre og nye måder, og bliver nødt til at samarbejde om konkrete og spændende opgaver.

Børnene og medarbejderne får fælles og anderledes oplevelser udenfor institutionens rammer.

Børnene og de unge 'udsættes' for oplevelser/opgaver/ sammenhænge, der kan være med til at afdække evner, potentialer og interesser.

Børnene og de unge får selv lov til at udforske interessante emner og gå i dybden med dem.

Metoden åbner mulighed for at indgå i utallige samarbejds- konstellationer med det lokalområde, der skal modtage børnene og de unge.

Og metoden 'klæder' børnene og de unge godt på til at kunne være aktører i fremtidens hurtigt omskiftelige samfund, hvor kompetencer som evne til omstilling, fleksibilitet, kreativitet og opdatering af viden vil være i højsædet.

3. Værdier og børnesyn

Som personalegruppe har vi behov for at revidere vores syn på os selv som behandlere på en institution for anbragte børn. Det er ikke nok med et stort hjerte – det kræver en professionel indsigt, men ikke en professionel distance, børnene og de unge vil have pædagoger, der opfører sig som mennesker – ikke som roller.

Og for at vi kan gå ind i en ny struktur og projektorienterede oplevelsesforløb, må vi have fornyet viden omkring relationer/kontaktskabelse, hvordan bruger vi os selv bedst muligt for børnene og os selv, grænsesøgende og aggressive børn og unge, børnetyper (drenge/piger), læreprocesser, sproglig og emotionel udviklingspædagogik, kvalitetsstyring/måling og kommunikations/ informationssystemer.

For at iværksætte 'Birkelund – på vej !' nedsættes en projektgruppe, som indhenter viden om de forskellige udviklingsområder, der kan danne baggrund for beslutninger om igangsættelse af relevante tiltag, og samtidig indrette vores organisation på arbejdet i en projektorienteret struktur. Det er så væsentligt, at vi får ny viden af kompetente personer, der kan præge en ny tankegang og udvikling. Når en institution vil ændre adfærd/metodik sker der ofte det, at der bliver tænkt en masse gode tanker, men det er svært at praktisere nye metoder i praksis. Derfor ønsker vi, at tage personer/specialister udefra ind, som kan inspirere os og holde os oppe på en ny positiv udvikling sammen med børnene og de unge.

Organisatoriske rammer og samarbejdsparter
På Birkelund nedsættes en ansvarlig projektgruppe med følgende deltagere:

• Kirsten Östelin – forstander
• Peter Grevsen – Ungdommens Vel
• Fyns Amt
• 6 medarbejdere (2 der er ansvarlige for hvert af de 3 udviklingsomrÃ¥der)
• Ekstern konsulent – evaluering og beskrivelse.

Projektets interessenter: Skoler, arbejdspladser, foreninger, fritidsaktiviteter m.v. i lokalområdet derudover andre institutioner for anbragte børn og unge, Socialministeriet, amter og kommuner og de pædagogiske uddannelsessteder.

Vi lægger stor vægt på at kunne formidle projektets erfaringer og resultater, hvorfor der udarbejdes statusark 2 gange pr. år, der kort resumerer projektets udvikling.

Afslutningsvis udarbejdes evalueringsrapport ved ekstern konsulent, hvor kravet er, at der fra start opstilles målbare succeskriterier for projektet.

Tidsramme
Der søges om en tidsramme på 3 år.