Arbejdssteder
Frivillighedspolitik
'Friviligt arbejde lever af lyst og dør af pligt'
Ungdommens Vels formål med en frivillighedspolitik er, at sikre at vore 'gamle' såvel som nye frivillige altid vil arbejde i Ungdommens Vel 'af lyst'.
Ungdommens Vels forventninger til frivillige medarbejdere
-
Engagement i arbejdet med vanskeligt stillede børn og unge.
-
Ansvarlighed overfor Ungdommens Vels værdigrundlag.
Dronning Margrethe sagde i sin nytårstale i 1995: 'Et finmasket socialt sikkerhedsnet er måske ikke i sig selv tilstrækkeligt for mennesker, der har det vanskeligt, for nettes masker kan aldrig blive tætte nok, hvor det blot består af systemer og paragraffer. Det er mennesker, medmennesker, der udgør det net, der for alvor kan hjælpe, når vi er i nød eller trænger til råd'.
Vi har fået det bedre materielt, men vi har ikke fået det bedre menneskeligt set. De menneskelige værdier er i krise. Der er menensker uden netværk, mennesker der er udstødte og isolerede. Fordi familiestruktur, kønsroller, arbejdsliv og lokalsamfund har ændret sig.
De nye tider må finde egnede svar på problemerne og udfordringerne.
Et af svarene er frivilligt socialt arbejde.
Hvad er frivilligt socialt arbejde ?
- En frivillig er en person, der af egen fri vilje arbejder ulønnet uden for sin egen familie til gavn for andre inklusive en selv i en organiseret sammenhæng. 'I en organiseret sammenhæng' dvs. Ungdommens Vel er en frivillig organisation karakteriseret ved, at vi er uafhængige af offentlig styring, vi er ikke profitorienteret og frivillige har en central placering i organisationen.
- En frivillig arbejder tilbyder sin tid og kvalifikationer, først og fremmes de menneskelige kvalifikationer, som livserfaringer giver.
- En frivillig person kan ikke 'pålægges' opgaver, men 'påtager' sig opgaver.
Gevinsten ved frivilligt arbejde
- Arbejdet er meningsfyldt - det føles godt at gøre godt.
- Der er mulighed for personlig udvikling.
- Man har indflydelse på arbejdet.
En frivilligs rettigheder
- at vide, hvad der forventes af en i forhold til den opgave, man påtager sig
- at vide, hvor meget tid man skal bruge og hvor ofte
- at have mindst én at tale med om arbejdet
- at modtage instruktion, vejledning og støtte i arbejdet
- at vide, hvem man skal gå til, hvis der opstår problemer
- at tage fejl og lære af det
- at have muligheder for personlig og faglig udvikling
- at udvikle sit arbejde
- at skifte arbejde
- at blive hørt og have indflydelse på arbejdet og i organisationen
- at være forsikret
- at få dækket sine omkostninger med arbejdet.
En frivilligs pligter
- at imødekomme brugerens behov, så vidt det er muligt
- at være ansvarfuld i arbejdet
- at udføre arbejdet på en måde, som er i overensstemmelse med mål og værdier i den organisation, man arbejder for
- at holde indgåede aftaler
- at være ærlig, hvis der opstår problemer
- at sige fra, hvis man af en eller anden grund ikke kan udføre opgaven
- at deltage i kurser og møder, hvis det er aftalt i forbindelse med arbejdet
- at respektere tavshedspligt og ikke modtage gaver af brugeren.
--------------------------------------------------------------------------------
Det offentlige som samarbejdsparter
Samarbejdet mellem de offentlige systemer og frivillige skal være et ligeværdigt samarbejde. Hver part skal bidrage med sine ressourcer og på denne måde bibringe samfundet en øget menneskelig velfærd. Det frivillige skal ikke overtage det offentliges opgaver, men systemerne skal supplere hinanden og gøre det, de hver især er bedst til.
Idealet må være, som man siger om et godt parforhold, at sameksistensen består af 'din, min og vores'. Tre parter som ikke skygger for hinanden, man som tillader hinandens vækst og egenart.
Tavshedspligt
Personlige informationer må ikke refereres videre.
Rådgivning
Der må ikke rådgives udover den frivilliges kompetence, men snarere give gode råd og henvise til rette instanser.
Udgifter
Ungdommens Vel dækker udgifter i forbindelse med udførslen af det frivillige arbejde, dvs. udgifter til befordring og administration
Kollegamøder
Mulighed for kollegamøder.
Samtaler
Der tilbydes løbende samtaler med lederen/bestyrelsen af aktiviteten. Formålet er at sikre, at der er overensstemmelse mellem gensidige forventninger.
--------------------------------------------------------------------------------
Den grundlæggende kvalitet i frivilligt arbejde er:
- lysten til at lære,
- en evne til at være fordomsfri,
- respekt og ydmyghed for det enkelte menneske,
- en evne til at forstå, hvad medmennesket forstår,
- en indgroet evne til at være forsigtig og usikker, og ikke føle sig bedre.
- forstå, at det at hjælpe ikke er at herske, men at tjene.
Det er vigtigt for os, at Du har det godt i Ungdommens Vel.
Har Du spørgsmål, ønsker Du en snak om forhold, der undre Dig eller ting, Du er optaget af, er Du altid meget velkommen til at kontakte hovedkontoret eller bestyrelsen.
Ungdommens Vel - Krügersvej 70 B - 7000 Fredericia - tlf. 76 300 400 - fax. - 76 308 309 info@ungdommens-vel.dk

