Seniorpolitik

og uddannelse til et bedre arbejdsliv

• Præsentation
• Baggrund
• FormÃ¥l
• Organisatoriske rammer og samarbejdsparter
• Evaluering og formidling
• Succeskriterier

Præsentation
Skolehjemmet ved Vejle Fjord, der er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Vejle Amt tilknyttet Ungdommens Vel - KFUM & KFUK´s børne- og ungdomsforsorg, tilbyder døgn- og dagophold for 37 undervisningspligtige piger og drenge, som har for store vanskeligheder i hjemmet, skolen eller tilværelsen i øvrigt. Derudover har vi 6 pladser i en familiebehandlingsafdeling.

Institutionen råder over 3 boafdelinger, skole - hvor eleverne får undervisning på små hold (3-5 elever), praktikskole (landbrug, skov, træ-, metal og kreativværksteder) og fritidsfaciliteter (rideskole, skov, park og idrætsområde). Skolehjemmet ligger naturskønt ned mod Vejle Fjord på et ca. 50 tdl. stort område.

Samarbejdspartnere er omkringliggende skoler, ungdomsskoler, praktiksteder, fritidsaktiviteter, sagsbehandlere, PPR-kontor (psykologisk og pædagogisk rådgivning), forældre, plejefamilier, uddannelsessteder m.v.

Der er ansat ca. 50 medarbejdere, kvinder og mænd i alle aldre og med forskellige pædagogisk, undervisningsmæssig og praktisk baggrund. Enhver har sin del at udfylde i den grænseoverskridende fælles opgave: At være et aktivt sted, hvor liv i brydningstider - i ro, glæde og orden - kan gro.

Baggrund
Skolehjemmet ved Vejle Fjord oplever i disse år markante strukturændringer både samfundsmæssigt og internt omkring arbejdet med vanskeligt stillede børn og unge. Det kræver, at vi som medarbejdere må overveje, hvordan vi kan kvalificere os selv til at møde de nye udfordringer og samtidig have et godt arbejdsliv.

Vi oplever:

• Personaleudskiftning
• Teknologisk udvikling
• En ændret barne- og ungdomspsyke

Ad. Personaleudskiftning
Skolehjemmet ved Vejle Fjords personalegruppe har en gennemsnitsalder på 48 år, og vi har 21 medarbejdere, der er over 50 år (se venligst vedlagte personaleoversigt). Vi har således behov for at udvikle en seniorpolitik, samt forberede en væsentlig udskiftning af personalet, hvor vigtig viden og erfaring bevares.

Ad. Teknologisk udvikling
Skolehjemmet ved Vejle Fjord 'halter' bagefter, når det gælder udnyttelse af teknologi i det daglige pædagogiske arbejde både omkring medarbejdernes egen brug af EDB (f.eks. intern kommunikation, rapportskrivning, kartoteker m.v.), og omkring brug af EDB som et pædagogisk værktøj i arbejdet med børnene og de unge. Ligeledes vedr. teknologisk informationssøgning.

Ad. En ændret barne- og ungdomspsyke
Trods en stor økonomisk og velmenende indsats fra stat, amt og kommune op gennem årene, står vi stadig med alt for mange udsatte børn og unge (15 % ~ 150.000 i 1994, Kilde: Regeringens Børneudvalg, udgør 'de svagest stillede børn og unge'). Professor Per Schultz Jørgensen sagde på en socialministeriel konference i 1995: 'En måske paradoksal konsekvens af social indsats: Jo mere der forvaltes og administreres for den udstødte gruppe, desto længere ud i afmagt kommer den. Hvis der her ligger blot en nogenlunde korrekt indsigt, så er der også antydet et muligt dilemma for den sociale indsats, nemlig at det drejer sig om fællesskab mere end om ydelser - eller på en anden måde: Den udstødte gruppe skal socialt og menneskeligt integreres. Her ligger udfordringen'.

Forventningerne til institutionerne i 1997 (hvor der efterspørges endnu flere institutionspladser end vi tidligere har set) er, at der udvikles nye pædagogiske metoder, der kan lykkes overfor den gruppe af børn og unge, der dels øges i antal og dels står i mere komplekse problemstillinger end tidligere. Gruppen af truede børn har tydelige træk, der viser deres vanskeligheder. Symptomerne er angst og sårbarhed, ensomhed, manglende selvværd og psyko-somatiske symptomer.

Dion B. Sommer, cand.psyk., har i bogen 'Barndomspsykologi'1996 følgende kommentar: 'I løbet af de sidste 25-30 år har markante ændringer fundet sted inden for international forskning om børn. Teorisyn har ændret sig betydeligt, og ny viden fra en lang række empiriske undersøgelser har ligeledes ført til et perspektivskifte i forskernes fundamentale opfattelse af, hvad et barn er, og hvordan dets udvikling skal forstås. Med afsæt i denne nye viden tegnes konturerne af et moderne fag, der inddrager børns udvikling i vor tids samfund, kultur og hverdagsliv. Det er dermed også et kritisk opgør med en række børne- og familiepsykologiske teorier og opfattelser, som i årtier har domineret og stadig er fremtrædende herhjemme - teorier, der på en række punkter fejlfortolker moderne børns vilkår og udviklingsmuligheder i en stærkt forandret virkelighed'.

Der bliver således indenfor børn-og ungeområdet stillet nye og ændrede krav til medarbejdernes faglige viden, deres evner til at metodeudvikle, skabe netværk, til deres fleksibilitet, omstillingsevne og engagement (og bevarelse heraf) for at kunne tackle de mere og mere komplekse problemer børnene, de unge og forældrene står i.

Risikoen for psykisk og fysisk 'udbrændthed', og dermed udstødning fra arbejdsmarkedet blandt medarbejderne, er tilstede. Den høje personalegennemsnitsalder på Skolehjemmet ved Vejle Fjord betyder, at vi må være særligt opmærksomme på at udvikle et godt arbejdsmiljø.

Den samfundsmæssige udvikling har medført et skred, således at hvor Skolehjemmet ved Vejle Fjord tidligere var et skolehjem, er den nu et skolebehandlingshjem.

Formål

Vi ønsker at søge 'Puljen til fremme af et bedre arbejdsliv og øget vækst' til SENIORPOLITIK og UDDANNELSE til et bedre arbejdsliv, hvor formålet er at give medarbejderne et løft fagligt og personligt samt øge kvaliteten af vores tilbud til målgruppen, således at medarbejderne oplever større arbejdsstolthed, selvværd, glæde og overskud.

Høj faglighed slides ned med tiden. At erkende, at det, man har været god til at tackle, har forandret sig, og at man i dag ikke kun kan bruge i gårs pædagogiske metoder, er en vanskelig proces. Men selv om det er vanskeligt, er det en nødvendighed. Høj faglighed og professionelt selvværd hænger sammen. Begge er gode kilder for glæde og udvikling.

Og det er vores eget ansvar, at vi grundlæggende ekspanderer og inddrager glæde, frihed, humor og kærlighed i hverdagens tanker og professionelle handlinger.

Skolehjemmet ved Vejle Fjords medarbejdere ønsker at sætte fokus på faglighed, profesionalisme og personlighed.

Projektet består af følgende delprojekter:

1. Seniorpolitik
2. Uddannelse
     a. Udvikling af et fælles sprog
     b. Opkvalificering af faglig viden for at kunne udvikle en ny pædagogisk metode: Motorisk pædagogik.
     c. Opkvalificering og anvendelse af teknologisk viden i forbindelse med indførsel af nyt EDBanlæg og -system.

1. Seniorpolitik

Problem

Undersøgelser har vist, at det fald i kapacitet og præstationsevne, vi har kunnet observere hos ældre medarbejdere, ikke er en naturlig alderssvækkelse og et aldersbetinget forfald, men mangel på vedvarende opkvalificering af evner og færdigheder. Der ligger reserver af intelligens og åndelige reserver hos ældre medarbejdere, og denne 'latente aldersintelligens' kan kun gøres aktiv ved et stimulerende arbejdsmiljø.

Målet for den politik, der har været ført på ældreområdet, har været at skabe en tryg alderdom, gode tilbagetrækningsmuligheder og en frigørelse fra arbejdslivet på et ikke for sent tidspunkt, og der er blevet skabt en vifte af pensionsmuligheder for at fremme det gode formål. Alt sammen ordninger, der træder i kraft efter fratrædelse.

Der er endnu ikke blevet lagt tilstrækkelig vægt på at skabe mulighed for en blød overgang fra fuldtidsbeskæftigelse til pension, deltidsarbejde eller mulighed for at skifte fra periode til periode mellem kortere og længere arbejdstid.

Initiativ

På Skolehjemmet ved Vejle Fjord ønsker vi at udvikle et positivt, respektfuldt, kreativt og understøttende miljø for vore seniorer. Mange af vore medarbejdere har brugt hele deres arbejdsliv på Vejle Fjord, og vi kan se, at nogle har mistet krafterne til at tumle og lege 'vildt' med børnene, hvilket er en egenskab, der sættes pris på hos en god pædagog. Seniorene risikerer at miste selvværd ved ikke at føle, at de fagligt kan slå til. Samtidigt kan arbejdet med vanskeligt stillede børn og unge medføre episoder, hvor der er behov for at fastholde voldsomme unge, hvilket tærer psykisk og fysisk, og man ældes hurtigere. Vi ønsker, at det skal være legitimt at erkende disse forhold, at det er en naturlig udvikling, og skabe et miljø, hvor vore ældre medarbejdere til stadighed bevarer overskuddet og arbejdsglæden. For slet ikke at nævne den værdi, ældre medarbejdere med livserfaring besidder i forhold til arbejdet med børn og unge.

Vi vil ved åben dialog sætte fokus på ældre medarbejderes situation, og gennem analyse (bl.a. medarbejdersamtaler) kortlægge følgende:

De faktorer, der skaber et behov for seniorpolitikken. Hvad er det 'forældelsen' består i for den enkelte medarbejder ?
På hvilke områder kan medarbejderen støttes nu og fremover ? F.eks. ved:
  - kurser, efteruddannelse m.v.
  - fjerne belastende elementer
  - nedsat arbejdstid
  - et nyt job indenfor institutionen / ændret jobindhold
  - tilpasse ansættelsesvilkår
  - er der behov for tilpasning af arbejdsopgaver og områder ?

Hvilke arbejdsopgaver ønsker medarbejderen ? (Evt. oplære/undervise nye medarbejdere).
Hvilke gensidige forventninger er der mellem de ældre medarbejderen og kollegaerne ?
Tidshorizonten for afslutning af medarbejdernes arbejdsliv ? Evt. indførsel af fleksibelt afgangstidspunkt.

PÃ¥ baggrund af analyseresultaterne vil vi:

Udarbejde skræddersyede tilpasning-, udviklings- og afviklingsordninger.
Ved åben dialog sikre, at ældre medarbejdere vil blive ved med at vokse, lære nyt, holde sig ajour med den udvikling, der sker indenfor den pågældendes fagområde, have et åbent sind omkring forandringer på institutionen, på jobbet og i samfundet, og blive ved med at være engageret.
Etablere pensions-planlægningskurser, der forbereder medarbejderne til det store skift i tilværelsen, det er at afslutte arbejdslivet. Emnerne kan være planlægning af den frie tid efter fratrædelse, familiemæssig tilpasning/planlægning, forberedelse af økonomiske rammer m.v.
Sikre det fysiske helbred ved tilbud om betalt deltagelse i idrætsaktiviteter til medarbejdere over 50 år. Skolehjemmet ved Vejle Fjord bygger i 1998 ny aktivitetshal, hvor medarbejderne vil tilbydes 'fritimer'.

Det er, grundet kommende små ungdomsårgange samt nedskæring på de pædagogiske uddannelser i 1980érne, bydende nødvendigt at fastholde vore seniorer på institutionen, og sikre, at de sidste år af arbejdslivet bliver til stor gensidig glæde.

Men vi må forberede den uundgåelige personaleudskiftning ved at udarbejde en langsigtet personalepolitik i samarbejde med medarbejderne, der tager hånd om indslusning af nye medarbejdere. Vi vil sikre, at den viden og erfaring vi har på insitutionen bevares, og overføres til nye medarbejdere.

2. Uddannelse

På baggrund af de behov for medarbejderkvalificering, som er konstateret via vores årlige medarbejdersamtaler og som vedtages i fællesskab, samt på baggrund af de samfundsmæssige strukturændringer, ønsker vi at sætte fokus på udvikling af et fælles sprog, motorisk pædagogik og indførsel af EDB for at kunne sikre samtlige medarbejdere et bedre arbejdsliv.

a. Udvikling af et fælles sprog

Problem

Der arbejdes i en teamorganisation på Skolehjemmet ved Vejle Fjord, hvor der nedsættes teams på kryds og tværs i forhold til den konkrete opgave omkring det enkelte barn.

Vi har valgt at arbejde i en teamorganisation, fordi det tilvejebringer mulighed for, at den enkelte medarbejder kan bruge sine talenter, færdigheder og kreative evner. Teamorganisation giver mulighed for personlig vækst for den enkelte medarbejder via en dynamisk metode, vitalitet og fleksibilitet.

Deltagerne i et team kan være pædagog, lærer, ledelse, forældre, plejeforældre, sagsbehandler, en person fra fritidsaktiviteter, virksomheder m.v. Det er vigtigt, at vi inddrager forældrene ('kunderne') i beslutningsprocesserne omkring barnet, for at opnå et større kendskab til de behov/forventninger forældrene har, både omkring deres egne og børnenes udvikling, således at den service, vi yder, er kvalitativ og tilpasset disse behov/forventninger. Det er ligeledes væsentlig, at institutionen er åben overfor samfundet, de virksomheder og foreninger m.v., der skal 'aftage' vores børn. Hvilke krav og forventninger stilles der til børnene, og hvordan udvikler vi bedst den pædagogik, der sikrer, at børnene og de unge bliver integreret i arbejds-, uddannelses- og fritidsliv ?

Men for at arbejdet i de tværfaglige teams med mange forskellige personalegrupper kan blive endnu bedre, har vi behov for at arbejde med at udvikle en fælles forståelsesramme på institutionen, en fælles målsætning/værdinorm/holdning og som grundlag herfor: et fælles sprog. Arbejdet med vanskeligt stillede børn og unge, der står i komplekse problemstillinger, kræver, at vi som medarbejdere har helt klare og faste holdninger og normer, før vi kan udarbejde den individuelle pædagogik, som hvert barn kræver.

Det er ligeledes vigtigt for et godt arbejdsmiljø, at kulturen er tydelig, forståelig og klar, og at man føler et tilhørsforhold til sin arbejdsplads.

Initiativ

Vi vil rette henvendelse til psykolog John Zeuthen, der har markeret sig ved udvikling af et fælles sprog blandt forskellige medarbejdergrupper samt personaleudvikling, der bygger på værdier som åbenhed, respekt, ærlighed, mod og varme.

John Zeuthen vil i samarbejde med projektets styregruppe tilrettelægge et kursusforløb bestående af 10 kursusdage det første projetkår og efterfølgende 3 opfølgningskursusdage for samtlige medarbejdere.

Derudover skal arbejdet med at udvikle et fælles sprog ske ved afholdelse af fælles møder ved Stop Op Dage - 1 gang pr. mdr. (evaluering og erfaringsudveksling/opsamling), og samtidig skal der i de nedsatte teams omkring de enkelte børn være en gennemgående person fra projektledelsen, der kan sikre kontinuitet og den fælles forståelsesramme i det daglige praktiske arbejde.

Når man går sammen om at løse opgaverne og registrede problemområder med en fælles målsætning/et fælles sprog/forståelsesramme, er det denne proces, der styrker samarbejdet. Arbejdsglæden og -miljøet bliver stærkere, og udvikler sig via det daglige praktiske arbejde sammen.

b. Opkvalificering af faglig viden for at kunne udvikle en ny pædagogisk metode: Motorisk pædagogik.

Problem

Vi har erfaret, at motorisk stimulering/træning kan gavne et barn eller en ung, således at læsefærdighed, koncentration, fysisk og psykisk velbefindende m.v. øges.

Institutionens målgruppe vil i høj grad kunne profitere af, at der i langt større omfang blev anvendt motorisk pædagogik.

Initiativ

Vi ønsker derfor at nytænke og inddrage motorik som en integreret del af det pædagogiske arbejde.

Vi vil tage kontakt til Jette Bentsen, fysioterapeut - Århus, og planlægge et 2-dagskursus, der følges op af praktisk træning med børnene 2 eftermiddage om ugen, hvor Jette Bentsen stadig vil stå til rådighed som konsulent i projektperioden.

På sigt vil denne 'Skolehjemmet ved Vejle Fjord pædagogik' kunne styrke vores profil - både internt og ekstent samt anvendes i markedsføringsøjemed.

Organisatoriske rammer og samarbejdsparter
Der nedsættes en projektansvarlig styregruppe med deltagelse af:
For
c. Opkvalificering og anvendelse af teknologisk viden i forbindelse med indførsel af nyt EDBanlæg og -system.

Problem

Skolehjemmet ved Vejle Fjord står overfor en omfattende udskiftning af forældet EDB-udstyr (hardware). Omlægningen sker i løbet af 1998/99.

Initiativ

I denne forbindelse ønsker vi at indlede et samarbejde med en systemplanlægger, der kan udarbejde det EDB-styringssystem, institutionen har brug for. Systemplanlæggeren skal i samarbejde med medarbejderne analysere vores behov for intern kommunikation, rapportskrivning, dagbogsnotater, informationssøgning m.v. samt forestå implementeringen af det nye system. Medarbejderne skal inddrages i udviklingen fra starten for at sikre, at medarbejdernes dagligdag medtænkes i udviklingen. Der skal sideløbende i processen afholdes interne/eksterne kurser (Vejle Amt samt evt. fjernundervisning ved Vejle Tekniske Skole).

• Princip for udvikling af et bedre arbejdsliv ved uddannelse: De nyerhvervede kvalifikationer skal anvendes til udvikling af nye forbedrede arbejdsmetoder i en fleksibel/lærende organisation - det vil give et bedre stander Ulrich OdgÃ¥rd - Skolehjemmet ved Vejle Fjord
• Viceforstander Niels Larsen - Skolehjemmet ved Vejle Fjord
• Generalsekretær Peter Grevsen - Ungdommens Vel
• Medarbejderrepræsentant - Jens Ove Dalby
• Medarbejderrepræsentant - Kurt Buhl Christensen
• Dorthe Suell - SUELL Team.

Øvrige samarbejdspartnere (ekstern styregruppe):

• John Zeuthen - cand.psyk.
• Jette Bentsen - fysioterapeut
• Konsulent vedr. seniorpolitik
• Konsulent vedr. EDB (systemplanlægger)

Evaluering og formidling
For at kunne synliggøre projektet og måle resultater ønsker vi løbende at evaluere og beskrive erfaringer og konklusioner samt midtvejs og afsluttende udgive en rapport. Vi ønsker via procesevaluering at være opmærksom på nye udviklingsmuligheder.

Evalueringen skal bygge på et projektdesign, der udarbejdes ved projektets start i samarbejde med medarbejderne (der startes med et fælles projektopstartsmøde), og skal struktureres således, at ny viden og udvikling, der indsamles gennem en systematisk erfaringsopsamling (nødvendige variabler identificeres og gøres målbare), løbende implementeres i en organisation, der altid er i bevægelse i forhold til medarbejdernes, 'kundernes' og samfundets behov.

Vi vil nøje beskrive udviklingen, således at resultater også kan formidles i markedsføringsøjemed, og give Skolehjemmet ved Vejle Fjord en stærk profil (øget vækst) samt mulighed for at markere sig, når det gælder pædagogisk metodeudvikling.

Formidlingen henvender sig til amter/kommuner, pædagogiske undervisningssteder, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Sundhedsministeriet m.fl.

Derudover vil vi løbende udarbejde artikler til fagblade og dagspressen.

Succeskriterier
Et bedre arbejdsliv for samtlige medarbejdere ved:

Fastholdelse af seniorer i et udviklende og tilfredsstillende arbejdsmiljø.
En medarbejdergruppe, der med et fælles sprog udvikler sig selv, institutionen og motorisk pædagogik i samarbejde med ledelsen, og ved anvendelse af den nyeste teknologi.
Skolehjemmet ved Vejle Fjords konkurencemæssige profil styrkes.
Mulighed for i mange år fremover at kunne tilbyde vanskeligt stillede børn, unge og forældre (amter/kommuner) et attraktivt/kvalitativt tilbud.
Tiltrækning af højtkvalificerede medarbejdere i den personaleudskiftning, vi står overfor.

Ved målrettet at tage udgangspunkt i de problemområder medarbejderne oplever på Skolehjemmet ved Vejle Fjord og tilrettelægge seniorpolitik og uddannelse, der er tilpasset den enkelte medarbejder, vil medarbejderne gives et personligt og fagligt løft, der sikrer, at medarbejderne opnår faglig og menneskelig arbejdsstolhed/glæde/overskud = et godt arbejdsliv.