søndag 5 februar 2012

Aktuelt 
 




Så kan årsberetningen læses online.
Klik på billedet for at åbne den i et nyt vindue.

Tilmeld nyhedsbrev

Tjek ledige pladser 

Plads-Portalen
 

Billeder

Tovbinder - Metodeudvikling

Kolding Kommune & Ungdommes Vel - Metodeudvikling.
(Styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, punkt A: Tværfaglig og tværsektorielt team).

  • Præsentation
  • FormÃ¥l
  • Metode
  • Resultatformidling
  • Projektledelse
  • Resumé
  • budget
  • Tidsramme

Præsentation
Børnekontakten i Kolding har nu eksisteret i over 2 år og der er her etableret et tværfagligt samarbejde mellem kommunens socialforvaltning, boligforeningen, den lokale skole, Kolding Selvhjælp, tilknyttede eksperter, en socialfaglig baggrundsgruppe, Ungdommens Vel (frivillig organisation) og en række enkeltpersoner.

Kolding Kommune og Ungdommens Vel ønsker nu at videreudvikle og fastlægge en metode, der sikre et bæredygtigt tværfagligt samarbejde mellem en frivillig organisation, en kommune, skolen og de naturlige samarbejdspartnere i lokalområdet.

Årsagen er, at Kolding Kommune sammen med Ungdommens Vel finder det arbejde, der bliver gennemført omkring Børnekontakten, så vigtigt, konstruktivt og positivt, at vi gerne vil kunne nytænke, udvikle og formidle arbejdsmetoden mellem de deltagende samarbejdspartnere videre til andre kommuner, andre frivillige organisationer, undervisningsstederne osv.

Vi har kaldt projektet: TOVBINDER.

Kort om ansøgerne

Kolding Kommune
Kolding Kommune gik i 1994 ind i et skurvogns- og værestedsprojekt 'Børnekontakten' i Skovparken, som blev etableret af Ungdommens Vel.

Børnekontakten er et af de tiltag, som Kolding Kommune igangsatte i området for børn og unge indtil 14-15 års alderen.

Ungdommens Vel
Ungdommens Vel startede sit virke i 1906. Foreningens formål er at yde en social indsats blandt vanskeligt stillede børn og unge. Ungdommens Vel driver en række døgninstitutioner og efterskoler rundt om i landet, og i overensstemmelse med Regeringens Børneudvalgs Handlingsplan for de svagest stillede børn og unge, Februar 1994, har foreningen inden for de sidste 3 år arbejdet med at etablere bo- og væresteder i storbyerne i Danmark

Ungdommens Vel har således akkumuleret et stort og bredt kendskab til arbejdet med målgruppen, både indenfor døgninstitutionsområdet og i 'brændpunkterne', hvor vi har udviklet et koncept, der når de svagest stillede børn og unge.

Formål
Kolding Kommune og Ungdommens Vel ønsker belyst, hvordan indsatsen overfor de svagest stillede børn og unge kan forbedres og koordineres gennem samarbejdet mellem de frivillige organisationer og den sociale sektor. Vi ønsker det tværfaglige arbejde, der idag eksisterer mellem sagsbehandlere, sundhedsplejersker, psykologer, skolelærere, dagsinstitutionsmedarbejdere, frivillige medarbejdere fra Børnekontakten, lokalforeningerne m.v. opkvalificeret og fastlagt, så det kan formidles til andre.

Vi har erfaret, at i de tilfælde hvor børnene og de unge har mistet tilliden til det offentlige system, kan en frivillig organisation være et godt alternativ og supplement. Det gælder ligeledes for de børn og unge, der ikke finder de etablerede fritidstilbud interessante nok. En frivillig organisation kan også her tilbyde alternative beskæftigelses muligheder og når ud til børnene og de unge.

Men der ligger ressourcer i den offentlige sektor, som en frivillig organisation slet ikke kan eller skal mønstre. Der ligger en faglig ekspertise på en lang række områder og der er større økonomiske muligheder.

Der skal bindes 'et stærkt tov' og der skal ske en opkvalificering af det tværfaglige samarbejde.

Metode
Der skal udvikles samarbejdsformer, der sikre en helhedsindsats og kontinuitet i arbejdet med de svagest stillede børn og unge efter principper som nærhed og mindsteindgreb.

På baggrund af eksisterende erfaringer fra 2 års samarbejde (som 'udkommer' i en evalueringsrapport fra Center for frivilligt socialt arbejde, tlf. 6614 6061 - tilsendes Socialministeriet så snart den forligger), skal der ved mødeaktivitet fastlægges en samarbejdsform og metodeudviklingsstrategi, som implementeres i det daglige arbejde. Hver samarbejdspartner skal fastlægge styrker og svagheder. Det skal fastlægges, på hvilke områder partnerne kan bruge hinanden, hvordan gøres det, hvordan formaliseres samarbejdet, hvordan skal der kommunikeres, hvordan behandles informationer, hvordan organiseres/ledes et sådant tværfagligt samarbejde, hvordan bevares det osv.

Der skal i forsøgsperioden indhentes supervision og konsulentbistand i det omfang, det skønnes nødvendigt.

Resultatformidling
Efterhånden som samarbejdsformer og metodeudviklingsstrategier implementeres, evalueres og justeres, indsamles erfaringerne og der udarbejdes en evalueringsrapport midtvejs i forløbet og ved projektets afslutning.

Projektets resultater formidles til andre kommuner, Socialministeriet, frivillige organisationer, uddannelsesstederne m.v. via et idékatalog, som udarbejdes efter 3 år på baggrund af evalueringsrapporterne.

Projektledelse
Kolding Kommune udpeger en projektleder, som via koordinering med Ungdommens Vel er ansvarlig for projektets gennemførelse.

Resumé
Kolding Kommune og Ungdommens Vel har kapaciteten, erfaringen, viljen, modet og gejsten til at indlede et bredt tværfagligt samarbejde, der udvikler metoder, som kan danne grundlag for, hvorledes den sociale sektor og de frivillige organisationer samarbejder til gavn for de svagest stillede børn og unge i henhold til Regeringens Børneudvalgs Handlingsplan.

Budget
Der planlægges mødeaktivitet (team-møder) ca. 2 timer pr. måned med deltagelse af projektlederen, Børnekontaktens leder, 1 repræsentant fra henholdsvis skolen, politiet, boligforeningen, dagsinstitutionerne og ekspertgruppen. Ungdommens Vel deltager med 1 repræsentant ca. 4 gange om året.

Derudover må det forventes, at der løbende afholdes møder og tages kontakt til samarbejdspartnerne efter behov.

Der vil ligeledes skulle forbruges et antal timer til administrative opgaver.

Der ansøges om midler til dækning af lønudgiften for projektlederen, Børnekontaktens leder og til øvrige samarbejdspartnere, konsulentbistand, supervision og udarbejdelse af evalueringsrapporter og idékatalog.

Tidsramme
Der ønskes en projektperiode på 3 år løbende fra medio 1996.

Ungdommens Vel - Højskolevej 3, Strib - 5500 Middelfart - tlf. 76 300 400 info@ungdommens-vel.dk

Ungdommens Vel er tilknyttet KFUM og KFUK i Danmark