tirsdag 16 marts 2010

Tilmeld nyhedsbrev

Tjek ledige pladser 

http://www.plads-portalen.dk/
 

Billeder

100 år med Ungdommens Vel - 6. maj på Ungdommens Vels ældste institution, Seden Enggård, i Odense, hvor 350 børn, unge og voksne satte hianden stævne og festede .

"Kom, maj, du søde, milde" - denne sangtekst er et fint billde af rammerne for Ungdommens Vels 100 jubilæumsfest, der fandt sted den 6. maj.
Seden Enggård stod i sit fineste puds, ridehallen var for en dag omdannet til festlokale og solen skinnede fra en skyfrihimmel.


Børn, unge og voksne satte hinanden stævne for at fejre, at det er 100 år siden, at Ungdommens Vel blev dannet i kølvandet på den første danske børnelov fra 1905. Med den lov blev den kriminelle lavalder hævet fra 10 til 14 år, og unge 14-18 årige kunne komme på institutioner frem for fængsler, når de blev idømt en sanktion eller skulle anbringes uden for hjemmet. Festprogrammet myldrede af aktiviteter, der kaldte på lege-genet i alle uanset alder: Der blev danset, mens man gik på hænder, der var bolsjekogning for dem med den søde tand, man gav den gas på motorcross-banen, heste blev luftet og børn og voksne kæmpede om at være stærkest i elastiktræk. Andre fik de kunstneriske evner prøvet i oliemaling, indianerfjerog sæbebobler. Festdagens musikalske højdepunkt var en Bjørnetime med Sigurd Barrett. Her fik alle deltagere en musikalsk oplevelse, der på  medrivende vis afrundede børne- og ungeprogrammet.


Ungdommens Vel samarbejdspartnere, venner, veteraner, bestyrelser og medarbejdere begyndte dagen med festgudstjeneste i Seden kirke , og for dem sluttede den med reception og festmiddag.
"Der venter nye opgaver i de nye kommuner, og jeg glæder mig over at vi har aftalt at mødes til en fælles drøftelse", sagde rådmand Jane Jegind bl.a. i sin jubilæumshilsen til Ungdommens Vel.
Ungdommens Vels formand Else Boisen satte i sin festtale streg under det menneskesyn, som udspringer af den kristne tro, at det til alle tider må rette sig mod børn og unge og alle mennesker, der har brug for hjælp til at komme videre i livet. "Da vi sang fødseldagssangen, sang vi - de længe leve må - det er mennesker og ikke organisationen, vi tænker på, når vi synger sådan".


Jubilæumsafesten fandt sted på 98 års dagen for Seden Enggård start i 1908.

Ungdommens Vel - Krügersvej 70 B - 7000 Fredericia - tlf. 76 300 400 - fax. - 76 308 309 info@ungdommens-vel.dk

Ungdommens Vel er tilknyttet KFUM og KFUK i Danmark